Destillation

Destillation er naturens egen måde at rense vand på: Vand i fast form fordampes > bliver en gas/luftart og > genforenes til til vand. Det livsgivende “trick” er, at alt andet i vand ikke fordamper men bliver tilbage i form af fast stof – inddampningsresten – som vi i Danmark især kender kalkaflejringer. I kaffemaskiner og brusekabiner.

WaterStillar® producerer rent H2O med et naturligt indhold af O2 og CO2. Der er ingen forskel i vandkvaliteten uanset om der produceres lidt eller meget – der er i sammenligning med filtre ingen sammenhæng mellem kapacitet og kvalitet.

I designet af WaterStillar Wall systemet har vi forsøgt at afbalancere omkostninger, strømforbrug, robusthed, migrationsproblemer, levetid, kompleksitet, vedligehold og ydeevne. Pakket ind i et dansk, simpelt design.

  • Inddampning uden kogning giver den reneste vandkvalitet. Ingen fysisk kontakt mellem drikkevand og fødevand.
  • Høje temperaturer holder bakterievæksten væk.
  • Systemet er lystæt og dermed undgås algevækst.
  • Damp er aggressivt og binder uønskede metalioner, derfor anvender vi specielt glas / keramisk materiale eller syrefast rustfrit stål.
  • Organiske opløsningsmidler (f.eks. benzin, olie, visse pesticider, klor) vil fordampe ligesom vand . Men disse stoffer fjernes med et bredspektret aktivt kulfilter (før eller efter destillationsprocessen). 

Destillation og filtre – hvad er forskellen

Filtre er designet til at tilbageholde stoffer/partikler ved at porestørrelsen i filteret er mindre end det som skal tilbageholdes. Derfor er det naturtligt at de stopper til efter en vil tid og at alt andet i vandet som har en mindre størrelse end porerne i filteret – passerer igennem. Vores undersgrund fungerer som eet stort filter, som de fleste steder giver os filtreret drikkevand fra regn.

Destillation er helt anderledes. Destillation er en fordampning/kondenseringsproces som tager vand ud af vand og efterlader alt andet – bortset fra stoffer som kan fordampe, ligesom vand. Eksempel kan være alkohol – eller olieholdige stoffer som efterfølgende nemt fjernes med et kulfilter.

Filtre er vidunderlige og findes i mange typer, størrelser og kvaliteter. En type finmaskede filtre går under fællesbetegnelsen omvendt osmose. Denne teknologi benyttes i dag til at afsalte havvand i hele verden og når der kræves store mængder vand, så er det den mest foretrukne teknologi og er destillation langt overlegen når det kommer til energiforbrug, mængder og installationsomkostninger. Men der er nogle generelle ulemper ved (omvendt osmose) filtre, som gælder alment:

  • Filtre holder “kun” de komponenter tilbage, som filteret er designet til at tilbageholde. Så tilstoppes de og skal derfor rengøres eller udskiftes.
  • Filtre bliver mere og mere ineffektive med tiden, da de bliver fulde af tilbageholdte komponenter.  Så der er med samtlige filtre en stadigt faldende nyttegrad.
  • Filtre i fbm vand er alle en legeplads for bakterievækst
  • Man kan stort set filtrere for alt, men det kræver stor indsigt at sammensætte de rette filtre og en løbende monitorering af både indgående og udgående vand. Hvornår er der tilsopning? Ændrer det tilgående vand sig og hvilke ændringer afføder det i filtersammensætningen? Er der bakterievækst? Dette klares i dag af professionelle og en del højteknologisk overvågningsudstyr. Ikke noget problem i større sammenhænge, men ikke noget vi kan klare hjemme som lægfolk.
  • Omvendt osmose bruger ofte faktor 2-5 gange så meget vand for at filtrere 1 mængde filtreret vand.  
  • For at få filtre til at holde længere, så filtreres der ofte i trin. Fra groft til fint. Ellers kan et omvendt osmose anlæg gå i stå efter timers drift pga tilstopning. 
  • Kemikalier til rengøring / rensning af filtre skaber et affaldsproblem.
  • Omvendt osmose til afsaltning er noget ganske andet end husstandsfiltre. Funktionsprincippet er det samme men membraner og trykkravet er ganske forskellige. Husstandsanlæg kan køre på vandværkstryk (2-4 bar typisk) mens større anlæg behøver flere hundrede bar. 
  • Vandsbehandling under tryk bringer vandet ud af balance, der bliver aggressivt. Det skal defor stabiliseres i en efterbehandling med calcium/magnesium. 

Til sammenligning er WaterStillar Wall et destillationsanlæg, som kan fjerne stort set hvadsomhelst i drikkevandet. Du behøver ikke vide hvad dr er i dit vand, hverken i dag eller om et år – det bliver fjernet. Mængderne fra Wall er ganske små, men til gengæld helt rent og ikke-aggressivt vand, som kan bruges i husholdningen til drikkevand, kaffe og the, juicer, mælkeerstatninger etc. Hvis du vil have alt vand renset (som vi er vant til), så er det et større filteranlæg du skal kigge efter.

Sammenligning af – flaskevand, kulfiltre, omvendt osmose og destillation


Plastikflasker Kulfilter Omvendt osmose WaterStillar
Salte
Aluminum
Arsenik
Asbest
Chlorid
Chlor
Chromium (III)
Chrom(IV)
Kobber
Flourid
Bly
Kviksølv
Nitrat
Fosfat
Natrium
Sulfat
Tørstof
Organiske stoffer
Bromoform
Herbicider
MTBE
Pesticider
THM
VOC
Microorganisms
Bakterier
Cyster
Vira

Gældende med kulfilter.

Energi og antal liter

Den mængde energi, der kræves for at fordampe en vand, kaldes fordampningsvarme. For vand er tallet 2 256 kilojoules pr. liter ved 100 ° C. Den samme mængde varme skal fjernes fra dampen for at kondensere den tilbage til væske ved kogepunktet. Det er altså en hårfin balance i naturen på dette punkt. 

Destillation er i dag ikke den mest effektive måde at rense vand på grundet det store energiforbrug. Derfor bruger man gerne nogle “tricks” for at forbedre effektiviteten. Et princip er at overføre kondenseringsvarmen til fødevandet, således at der er genbrug af varmen i systemet, hvis fødevandet er forvarmet med kondnseringsenergi. Det højner energieffektiviteten, men samtidig kompleksiteten af konstruktionen. WaterStillar Works (se den engelsksprogede del af hjemmesiden) er sådan et system, hvor energien udnyttes op mod 9 gange.

Et andet “trick” er at sænke trykket og dermed kunne koge vand ved en lavere temperatur. På denne måde går produktionshastigheden op, men introducerer samtidigt andre problemer med højere kompleksitet og biofouling. En klassisk vandgenerator i skibe er et eksempel på en sådan løsning. 

Der er nogle eksempler på nye og store løsninger (f.eks. Californien, Spanien), der producerer mange kubikmeter renset/afsaltet vand gennem solar destillation. Men de fleste vanddestillationssystemer fremstiller i dag få liter til drikkeformål, til alkoholfremstilling eller hvor ekstremt rent vand er nødvendigt (dental, pharma, medic, procesvand).

WaterStillar Wall laver få liter destilleret vand i døgnet og der er 2 grundlæggende argumenter for at forestrække dette system: 1) vandets renhedsgrad og 2) det destillerede vand er et energimæssigt gratis biprodukt fra dit varme badevand.

Brug destilleret vand til 

Drikkevandet fra WaterStillar Wall kan bruges til:

  • Bedre smag i te og kaffe
  • Krystalklare isterninger
  • Brug den til al madlavning og bagning
  • Fremragende til blanding af pulveriseret mælk, saftblandinger og dehydrerede supper
  • Brug det til al spædbarnspleje
  • Fremragende til lave natriumdieter eller følsomme maver
  • Rent drikkevand til dine kæledyr
  • Vanding dine planter – blomster holder friske i længere tid
  • Sprøjtehusplanter – ingen pletter på blade
  • Børste dine tænder
  • Kontaktlinser
  • Dampjern, befugtere, vaporizers og bilbatterier
  • Vand til injektion (præpareres med salt / medicin) på fjernt beliggende hospitaler
  • Proces vand i fødevareindustrien
  • og meget mere. Der er ingen begrænsninger.

At holde vand rent over tid

Det er ikke nok, at kunne lave rent vand – det skal ogås forblive rent. Dette aspekt glemmes af mange udbydere af drikkevandsløsninger og glemmes ofte helt. Et godt spørgsmål er – hvor rent er drikkevandet efter en uge, efter en måned og efter et år? Heri indgår især 3 elementer, som skal håndteres: Bakteriologi, migration af uønskede stoffer og så hvilken grad/type af vedligehold der er nødvendig.

Bakteriologi

Det er stort set umuligt at undgå bakterier i at vokse i fugtige miljøer, herunder filtre, rør, vandflasker etc etc. Langt fra alle bakterier er sundhedsskadelige, men almindelig hygiejne er afgørende nødvendigt for at undgå mange sygdomme.

At have styr på bakterierne i antal og typer er en løbende udfordring. Enhver klassisk vandtest undersøger bakterieantal og type, herunder for coli-bakterier.  Begrebet “sidste salgsdato” er udtryk for det samme: Indtil da, er varen spiselig/drikkelig – efter bør man nok afholde sig fra at indtage det. Det samme gælder for drikkevand.

Bakterier formerer sig når forholdene er til det. Enhver åben beholder med vand vil opsamle luftbårne vira og bakterier – og efter kortere eller længere tid vil disse fomere sig. Når der tages vandprøver, så er det med sterile flasker, spritaftørring, afbræning med ild på vandhanetuden – hurtigt aftapning, tillukning og så ellers afsted til laboratoriet med isposer i en køletaske….alt sammen for at få et retvisende billede af antallet af bakterier. når vandet kommer ud af vandhanen. 

Vand på flasker er af samme årsag en ganske god måde at styre den bakteriologiske udvikling på, selv om gentagne tests viser noget andet. En flaske er et lukket miljø, hvor der ikke tilføres nye bakterier før flasken åbnes. Den gamle kunst at henkoge madvarer bygger på samme teknik, nemlig at sterilisere vha varme og så forsegle maden mod omverdenen. Mad holder sig i årevis på denne måde.

Ledningsnettet med drikkevand er bakteriologisk belastet, det er følgeligt uundgåeligt. I udlandet er det meget brugt, at klorinere drikkevandet for at holde bakteriologien nede på et minimum. I Danmark er klorinering kun brugt som lejlighedsvis rengøring af ledningsnettet og/eller vandværker. 

NIELS: Billede/ikon af destillation vs filtre over tid

I vandforsyninger er der grundlæggende 3 måder at styre bakterielologien på:

  • Vandklorering er processen med at tilføje chlor (Cl2) eller hypochlorit til vand. Denne metode bruges til at dræbe visse bakterier og andre mikrober i ledningsvand, da klor er meget giftigt. Især anvendes klorering til at forhindre spredning af vandbårne sygdomme som kolera, dysenteri og tyfus.
  • Ozonering er et alternativ til klorering som er mere omkostningseffektiv men energiintensiv. Det indebærer, at ozon bliver boblet gennem vandet, nedbryder alle parasitter, bakterier og alle andre skadelige organiske stoffer. 
  • UV-behandling efterlader minimal rest i vandet. I vand producerer UV ozon in situ og har dermed mange af fordelene ved ozon desinfektion. Imidlertid vil ultraviolet germicidbestråling alene (såvel som chlorering alene) ikke fjerne toksiner fra bakterier, pesticider, tungmetaller mv fra vand.

Destillation ved naturligt tryk og højetemperaturer giver et bakteriefrit resultat. Kunsten er så at lave drikkevandet løbende, lige dér hvor du vil drikke det og i øvrigt have et lukket møljø, hvor udefra kommende forureninger undgås. Dét er præcis sådan WaterStillar Wall er designet. WaterStillar Wall (og andre husholdnings-destillatorer) som indbefatter et aktivt kulfilter kan hævde at vandet har den højeste renhed – men man skal blot ikke glemme tidsfaktoren, migrationsprofilen og den rutinemæssige rensning af især rørsystemer.

Migration af kemikalier, mineraler, salte og metaller

Vand absorberer stort set alt. Når vand kommer i berøring med et andet stof, er der risiko for, at kemikalier/bestanddele fra kontaktmaterialet kan vandre ind i vandet. Disse kemikalier kan worst case være skadelige, hvis de indtages i store mængder eller blot løbende, eller blot forårsage dårlig smag/lugt til vandet, hvilket påvirker den sensorisk kvalitet negativt. Det samme gælder for mad. Fødevareemballage er det mest oplagte eksempel på et fødevarekontaktmateriale. Efterhånden som efterspørgslen efter færdigpakkede fødevarer / flaskevand stiger, er det en potentiel forureningskilde for folkesundheden.

Acceleration af migration er typisk tryk, temperatur, bevægelse, overfladeareal og tid. Forhold som vi alle lærer at forholde os til i skolekøkkenet og især som erhvervsdrivende (fødevarekontrollen). Ældre generationer brugte især glas til opbevaring. I dag er plastfilm, plastbakker, papirindpakning med coating etc udbredt og migrering af stoffer sker. Microplast findes overalt, vi er først nu ved at forstå de mulige indvirkninger på vores sundhed.

WaterStillar systemer er alle bygget med fødevaresikre materialer (rustfrit stål, emalje og glas). Af praktiske grunde kan der bruges et plastikrør af madkvalitet fra systemet til dit køkken – men vi anbefaler så kort afstand som muligt, og kontakttiden og overfladen er så lille som muligt.

Vedligehold – aflejringer

Når vand destilleres, så efterlades tørstofferne. I Danmark, typisk kalk. Det ser du i din kaffemaskine og i din brusekabine. Tørstofferne kommer fra migreringen mellem vores undergrund og det regnvejr, som efter X år’s nedsivning bliver til vores drikkevand. Er der meget kalk i undergrunden, vil der være meget kalk i vandet og vice versa. 

At fjerne aflejringer er et nødvendigt onde. I Danmark må vi afkalke varmtvandsbeholdere, kaffemaskiner og alle andre varmtvandsmaskiner i husholdningen. Selv om du benytter en ion-bytter for at undgå kalkproblemer, så findes kalken stadig i vandet, men sætter sig ikke så let.

Brug en hvilken som helst afkalker, som er mild og beregnet til kaffemaskiner. Følg instruktionerne iht hvor meget kalk der er i netop dit drikkevand. Det sikrer lang levetid på WaterStillar Wall og en bedre energiprofil, når varmelegemet ikke er kalket til. 

Hvad er det galt med flaskevand ?

I gennemsnit medgår der til hver liter flaskevand 3 liter fødevand og 1/4 liter olie (selve flasken, energi til filtrering og transport).

At pakke vand ind i en flaske for at bevare kvalieten er både praktisk og smart. Plastflaskerne er her for at blive, og det er meget svært at forestille sig en verden uden flaskevand. Men problemerne med flaskevand er mange: omkostninger, affald, transport, kemikalier, carbon footprint, plads osv. I Danmark burde flaskevand ikke kunne sælges, men det kan det. 

Flaskevand er i de fleste tilfælde almindeligt postevand, der filtreres og aftappes. Selvom der generelt er god kvalitet vand i flaskerne viser mange videnskabelige undersøgelser, at kvaliteten er tvivlsom med hensyn til følgende:

Kemikalier i flaskevand kommer fra 3 kilder: Fra den oprindelige vandkilde, vandbehandling og kemisk migration fra plastflasker i vandet. Kemisk migration fra plastflaskerne er problematisk for nogle plasttyper (3, 6 og 7) og mindre problematisk for den mest almindelige type (1). Problemet med kemiske migrationer er større, når vandet bliver varmt, opbevares i lang tid, og hvis plastflaskerne genanvendes.

På visse flasker står der faktisk, at det ikke bør indtages regelmæssigt grundet et forhøjet indhold af flour. Andre har udfordringer med ph-værdierne.

Plastaffald og mikroplastik er ikke kun de 1 million flasker der sælges hvert minut (2017), men også mikroplastik, der er i flaskevand (og de fleste andre fødevarer / drikkevarer). Der er tusindvis af forskellige kemikalier og cocktailvirkningerne fra disse som ikke kendes.

Bakteriologi målt ved standardiserede test ved 22 ° C og 37 ° C viser i nogle undersøgelser (også) høje værdier for bakterieantal, og vandet overholder ikke grænserne i EU- eller WHO-direktiver om vandkvalitet. Når plastflasker genanvendes / genbruges, er problemerne større. Mineralvand på flaske er ikke underlagt drikkevandsdirektiverne (!)

Smag er individuel, og mennesker er i stand til at opdage selv meget små forskelle. Alligevel kan de fleste ikke lide smagen af ​​varm plast, som er uundgåelig i plastflaskevand.

Postevand = kvalitet ?

Vi stoler på vores postevand, ikke? Mange steder kan du, især i Danmark. Men der er en klar tendens til, at vores postevand er under pres og tilmed kan være problematisk til drikkeformål.

Dette ved vi i dag noget om, eftersom EWG i USA (en ikke-partisk organisation dedikeret til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet ) har undersøgt dette. EWG indsamlede data fra statslige organer og EPA til drikkevandsprøver fra 2010 til 2015 med 48.712 vandværker i 50 stater. Der blev testet for 500 forskellige forurenende stoffer og fundet 267. Forurenede stoffer opdaget inkluderet:

  • 93 er mistænkt for en øget risiko for kræft. Mere end 40.000 vandværker havde kendte eller sandsynlige kræftfremkaldende stoffer, der oversteg grænseværdierne for føderale eller statslige sundhedsmæssige forhold.
  • 78 mistænkt for skade på hjernen og nervesystemet. 
  • 63 mistænkt for udviklingsskader for børn og fostre.
  • 38, der kan forårsage fertilitetsproblemer.
  • 45 mistænkt for hormonforstyrrelser. 

    EWG har konkluderer, at der er 11 almindelige forurenende stoffer i postevand i USA:

  • Klor bruges til at gøre vandet rent, men det er meget giftigt og
  • Flourid tilsættes ofte til vand for at reducere tandforfald, men er relateret til en række sygdomme
  • Bakterier og vira. På trods af klorering kan ikke alle (skadelige) bakterier og vira dræbes / elimineres.
  • PCB er polychlorerede biphenyler, et industrielt kemikalie, der blev forbudt i 1979 og stadig er her
  • Bly er meget giftigt for mennesker og vandrer typisk fra rør, vandhaner og lossepladser.
  • Pesticider og herbicider er landbrugskemikalier, der langsomt men sikkert kommer op i vores grundvand
  • Nitrat bruges til at give kvælstof til planter og ender op på vores vandveje.
  • Mercury er meget giftigt for mennesker.
  • Hormoner, da de er vanskelige at fjerne i spildevandsanlæg
  • Tungmetaller – såsom krom, cadmium, barium og arsen
  • Radioaktiv ledningsvand. Radium.

I Danmark er der i 2017/2018 i stigende grad problemer med grænseværdierne for postevand og der lukkes løbende for vandboringer for at finde vand, som holder sig under grænseværdierne. Især gælder det forhøjede tal for nitrat og forskellige pesticider. Generelt har vi stadig godt drikkevand i Danmark – og har du det, så skal du ikke indkøbe et WaterStillar anlæg. Drik dit gode postevand !

Er destilleret vand aggressivt ?

 Aggressivitet eller ætsning i vand er generelt et komplekst samspil mellem vand og metaloverflader/materialer, hvor vandet opbevares eller transporteres. Korrosionsprocessen er en oxidations / reduktionsreaktion der returnerer raffinerede eller forarbejdede metaller til deres mere stabile og naturlige tilstand.

Ethvert hotel sydpå som har omvendt osmose vand i vandhanerne ved, at installationer angribes og forsvinder (vandvarmere, rørsystemer, espressomaskiner etc etc). Selv om RO-vandet (omvendt osmose) stabiliseres med calcium, så er det aggressivt. RO-vand kan i ledningsevne sammenlignes med destilleret vand, men er typisk mere aggressivt end destilleret vand. Årsagen skal formentlig findes i det tryk, som vandet udsættes for. Ændring af ph-værdierne af RO vand ved gennemskylning i et calciumfilter, sker nærmest momentant.

Trykløs destillation uden kogning giver blød, ph-neutralt og ikke-aggressivt vand. Drikkevandet fra et WaterStillar anlæg er meget lidt aggressivt og tilførsel af mineraler – f.eks. calcium vha den gængse metode fra RO-systemer, giver kun en meget lille effekt.

Så svaret er, at visse typer destilleret vand er aggressivt, andre er ikke.