Helbred

Rent vand er vigtigt, men perspektivet er også vigtigt

I Danmark har vi generelt meget rent drikkevand og det er stadig kun få steder hvor der er behov for vandrensning. Det skal vi være glade for og værne om. Miljøstyrelsen har til opgave at holde øje med og regulere lovgivningen omkring forståelsen af rent grundvand.

Debatten om rent drikkevand er til tider lidt skinger men vigtig. Indtil videre kan vi dog antage at mængden af skadelige stoffer fra konventionelt frembragte fødevarer nok er et større problem i mængder og variation i forhold til dit drikkevand. Medicinrester i kød og pesticidrester på frugt og grønt fra konventionelle landbrug er en langt større kilde til kritisable grænseværdier og reelt indtag end det du får fra dit drikkevand. Det betyde, at det er svært at undersøge hos mennesker om et givent sundhedsmæssigt problem skyldes vandkilden eller fødevarekilden. 

Når alle forbeholdene er taget, så “er antallet af registrerede overskridelser af grænseværdien for rester af pesticider i danskernes drikkevand femdoblet. Sidste år blev der 95 gange sendt vand ud i danskernes haner med for mange rester af sprøjtemidler”, (Ingeniøren, sep 2018).

Men vand er nu en gang grundlæggende for vores liv og helbred og bør være rent – og det kan vi hjælpe med. Vi har kritisabelt drikkevand i Danmark (nitrat og pesticider især) – og hér kommer vi med en løsning fsva den del af vandet du indtager som drikkevand, kaffevand og i madlavningen: WaterStillar Wall.

Hvad er sundt drikkevand?

Vores føde er den vigtigste kilde til vores næringsstoffer. Vand har ernæringsmæssigt også en betydning, men den er ganske lille i forhold til den mad vi spiser.  Hvis man generalt regner ud hvor mange liter vand man skal drikke for at opnå det anbefalede daglige indtag af mineral X, så kan ingen drikke så mange liter vand. Vand må derfor betragtes som en en kilde til gode ernæringsmæssige stoffer, men desværre samtidigt også en kilde for skadelige stoffer, herunder kemikalier og mikroorganismer.

Ønskede stoffer i drikkevand kan altså supplere kostindtagelsen. Aldrig erstatte. Om manglen på ønskede mineraler i drikkevand kan opgøres til at have direkte indvirkning på helbredet hos mennesker med et normalt, varieret, sundt fødeindtag er nok svært at eftervise. Fraregnet dette udsagn må være ekstremerne (hedeslag, extremsport, sygdom, underernæring mv) som akut givetvis kan kalde på salte og mineraler, som kroppen ikke af sig selv kan nå at optage fra føden. 

19.500 uønskede stoffer i grundvand – 40 undersøges i Danmark

Miljøstyrelsen’s LOUS projekt (Listen Over Uønskede Stoffer) er en signalliste og en vejledning til danske virksomheder om hvilke stoffer, de på længere sigt bør bruge mindre – eller helt stoppe brugen – af. Projektet indgår i EU’s Reach program, som har samme sigte. LOUS indeholder en oplistning af 40 kemiske stoffer og stofgrupper, som kan føre til meget alvorlige og længerevarende skader på sundheden eller i miljøet. Når listen “kun” indeholder 40 udvalgte stoffer skyldes det at stofferne anvendes industrielt i større mængder i Danmark dvs. i en tonnage på over 100 tons årligt.

Flourstoffer

Undersøgelser af fluorstofferne PFOS, PFOA og PFAS i grundvandet blev gjort af Miljøstyrelsen (DK) i 2014, som har udført målinger 16 forskellige steder i Danmark og fundet fluorstoffer i ti af prøverne. Der findes ingen danske grænseværdier for stofferne i drikkevand, men nogle af prøverne viste koncentrationer på 1.000 ng/l, hvilket er ti gange højere end den tyske grænseværdi.

Flourstoffer kommer primært fra fisk, skaldyr, bagepapir, pizzabakker, indpakning af fastfood, imprægnerede sko og tøj osv.

Nitrat

Nitrat i vores drikkevand stammer hovedsagelig fra landbrugets gødning. Cirka 60 procent af landbrugets samlede forbrug af kvælstof tabes nemlig til miljøet, hvor en del vaskes ud til vandløb, søer og fjorde eller siver ned i grundvandet.

Der er nitrat i drikkevandet i hele Danmark, men problemet er især stort i det såkaldte nitratbælte, der strækker sig fra Nordsjælland over Djursland og op gennem Himmerland, Vendsyssel og Thy. Desuden er der store nitratforekomster på visse sandede jorde i Vestjylland. Den lokale geologi spiller en afgørende rolle for, om nitrat siver ned til grundvandet.

Nitrat i drikkevand anses af WHO og EU for sundhedsskadeligt, når indholdet overstiger EU`s grænseværdi på 50 milligram per liter. Denne grænseværdi er for tiden dog under pres, især efter en meget stor undersøgelse fra Århus universitet (2018, baseret på 2,7 millioner danskere i perioen 1978-2011) viser sammenhæng mellem nitrat og tarmkræft, selv i små mængder (fra 4 mg/L).


Dagbladet Information og kommunen.dk har undersøgt nitratindholdet i små, private vandforsyninger i GEUS’ omfattende Jupiter-database. Det er data, der dækker de seneste års målinger, og dataene viser ca. 3.000 konkrete, aktive vandforsyninger med overskridelser af grænseværdien på 50 mg/L. I godt 250 tilfælde er der målt over 100 mg nitrat pr. liter, og i enkelte målinger endog over 200 mg. De røde prikker på koret modsvarer en brønd med for højt indhold af nitrat, som forsyner mellem een til ni husstande.

GEUS‘ hjemmeside kan du selv lede efter data på nitrat i dit område. På denne EU side kan du se nitratdirektivet, som indeholder en (2010) status og som siger, at medlemslandene kan vælge en lavere maksimalgrænse.

Hvad øjnene ikke ser, har hjertet ikke ondt af

Vand kan absorbere næsten alt, så hvis du søger efter et bestemt stof, kan du også finde det opløst i vand. Hvis du ikke måler efter det, ja så du aldrig opdage det. Det er udfordringen med vandprøver – de viser dig kun det du har krydset af på bestillingssedlen på laboratoriet.

En standard vandtest undersøger måske 10-20 komponenter i vandet. De måske vigtigste. At kigge efter andre ting koster ekstra og kræver laboratoriefaciliteter af en bestemt kaliber og fagfolk til at konkludere noget ud fra måleresultaterne. Eksempler kunne være kontrol for flourid, klor, arsenik, bly, kviksølv, PCB (polychlorerede biphenyler), dioxiner, DDT, HCB (hexachlorbenzen, en af ​​mange pesticider), dactal (dimethyl tetrachloroterephthalate, en af ​​mange herbicider) MTBE er – listen kan være uendeligt lang – vil koste meget og føre til det gode spørgsmål: Er vores vand stadig godt nok til at drikke? Kender vi de kortfristede og langsigtede virkninger? Hvad med kombinationseffekterne? 

Her er så de gode nyheder: WaterStillar i kombination med et godt kulfilter fjerner i praksis  alt fra vandet. Rent vand, kalder vi det. Du tilføjer så derefter de salte, mineraler eller smag, hvis du ønsker og er dermed helt sikker på at du ikke har uønskede stoffer i dit drikkevand.

Helt nyt vand

Drikkevandet fra et WaterStillar-system vil typisk kun være få timer gammelt, når du nyder det. Minutter eller timer før du drikker det var det en luftart (brint (H) og ilt (O)). I et sterilt miljø vel at mærke, hvor ingen skadelige metaller eller kemikalier vil migrere ind i vandet. Ligesom naturen har gjort siden tidernes begyndelse – den smukkeste og mest afgørende proces for alt liv på jorden. Vi kalder det for helt nyt vand – egentligt noget vrøvl, da alt vand på orden altid har været her, altid har hængt sammen og hele tiden flytter sig rundt i vandets store vandcyclus.

Helt nyt vand betyder for dig, at det er vand i sin grundform og at ingen forurenende stoffer har tid eller adgang til vandet. Det er helt neutralt, blødt, ikke-aggressivt naturligt regnvand. 


Vi gør opmærksom på at vi midlertidigt ikke modtager betalinger på hjemmesiden. Kontakt os venligst, hvis du vil placere en ordre. Luk